Like os på Facebook!

Arbejdsmarkedsundersøgelse foretaget af Adecco, marts 2007

Indledende kommentarer:

Nedenstående resultater og konklusioner omhandler de spørgsmål, der vedrører socialt ansvar i undersøgelsen.

Politik vedrørende ”Socialt ansvar”

58% af de adspurgte HR-ansvarlige har en formuleret og nedskrevet politik vedrørende virksomhedens sociale ansvar. Der er tale om en fremgang på 8% i forhold til 2005, hvor det var halvdelen af virksomhederne (50%), der havde en formuleret og nedskrevet politik vedrørende virksomhedens sociale ansvar.

En tydelig tendens går i retning af, at jo flere ansatte der er i virksomheden, des større sandsynlighed er der for at virksomheden har en formuleret og nedskrevet politik vedrørende virksomhedens sociale ansvar. Således er det hele 71% af virksomhederne med 100 ansatte eller mere, der har en nedskrevet politik vedrørende socialt ansvar.

Socialt ansvar ifbm. ansættelser

Samlet har 72% af de adspurgte virksomheder ansatte, hvor der er taget hensyn til, at virksomheden har et socialt ansvar.

Niveauet er identisk med 2005.

Hvilke typer af socialt ansvar har din virksomhed taget i forbindelse med disse ansættelser:

57% af de virksomheder, der har taget et socialt ansvar har ansat en nydansker. Over halvdelen (52%) har ansat en fysisk handikappet person, mens 51% har ansat en ældre person.

Barriere for at ansætte – Ældre:

Primære barriere for at ansættelse af ældre er ”Fravær af arbejdsopgaver, som kan varetages af vedkommende” (17%), ”Usikkerhed i forhold til deres arbejdsevne” (14%) og ”Usikkerhed omkring ældres kompetencer” (12%).

15% af de adspurgte virksomheder angiver, at de ikke umiddelbart ser nogen barrierer eller har noget i mod at ansætte ældre.

Niveauerne og de primære barrierer er identiske i forhold til 2005.

Barriere for at ansætte – Nydanskere:

Primære barrierer for ansættelse af nydanskere er ”Usikkerhed i forhold til deres kompetencer” (24%), ”Manglende ressourcer og organisering til at gennemføre integration” (13%) og ”Mængden af praktiske udfordringer ved ansættelse af Nydanskere” (13%).

Hørt om Global Compact:

Kun 6% af de adspurgte HR-ansvarlige har hørt om Global Compact initiativet.

Udsagn om mangfoldighedsledelse:

Over halvdelen af de adspurgte (53%) er ”Enig” eller ”Meget enig” i at mangfoldighedsledelse er nødvendigt for virksomhedens overlevelse. Således svarer 16% at de er ”Meget enige” og 37% angiver de er ”Enig”

54% af de adspurgte er ”Meget enig” (14%) eller ”Enig” (40%) i at mangfoldighedsledelse er ”en tendens i tiden”.

53% af de adspurgte er ”Meget enig” (15%) eller ”Enig” (38%) i at mangfoldighedsledelse indgår som en del af en ansvarlig personalepolitik.

Leveret af:

Adecco Danmark A/S
Falkoner Alle 1
2000 Frederiksberg
Tlf: 38 88 94 00
Fax: 38 88 94 01


Receptionist søges til Dealhunter
København, Storkøbenhavn og Nordsjælland

Salgstalenter søges til Dealhunter
København, Storkøbenhavn og Nordsjælland