Resultatorienteret salgskonsulent, helst med mekanisk / teknisk baggrund
Os
Vi er en ung og dynamisk virksomhed som markedsfører og sælger professionelt værktøj og relaterede produkter til auto-, industri- og håndværkmarkederne i Danmark, Norge og Sverige. Vi sælger kun via et forhandlernet, som kræver service, opmærksomhed, præcision og kvalitet. KS Tools Scandinavia indgår i KS Tools Gruppen, med salg i over 65 lande verden over via10 datterselskaber og et veludviklet net af importører.
KS Tools sortiment er et af de mest komplette inden for vor branche og består af over 14.000 varenumre. Innovation og introduktion af nye produkter er bestemt to af de vigtigste faktorer, som har hjulpet os med at opnå vor nuværende position på det europæiske marked i løbet af kun 15 år.
KS Tools gruppen er en af de hurtigst voksende inden for vor branche. Til at styrke vor position på det danske marked har vi reorganiseret vor salgsafdeling og vi søger derfor en salgskonsulent til at overtage ansvaret i distriktet Fyn / Sjælland.
Dig
Du er en robust, selvkørende og vedholdende person, som på en konsekvent måde evner at servicere og videreudvikle den nuværende kundeportefølje i distriktet Fyn / Sjælland. Du er en engageret og initiativrig sparringpartner – både teknisk og kommercielt – for både forhandlere og kolleger.
Du er pligtopfyldende og serviceminded og er parat til at give en hånd hér og dér, når der er behov for det, som der ofte er i en lille organisation som vores. Du fokuserer på langsigtede resultater og drives af at opnå succes hver dag.
Hvad skal du?
Du bliver ansvarlig for vedligeholdelse og videreudvikling af eksisterende kunder i området, samt identificering og etablering af nye emner, således at dækningen af de forskellige markedssegmenter i distriktet bliver optimal.
Du deltager i messer og udstillinger og sørger for implementering og forankring af alle vore kampagner og andre salgsfremmende aktiviteter. Du refererer til den administrerende direktør og har ansvaret for opnåelse af det budgetterede salg i distriktet. Din bopæl er i distriktet, helst i Vestsjælland.
Er du interesseret?
Så kontakt os for en samtale, hvor vi kan drøfte detaljerne omkring et evt. samarbejde, en konkurrencedygtig løn pakke modsvarende dine kvalifikationer og som består af fast løn, provision, firmabetalt pension, firmabil og telefon.
Send din ansøgning allerede i dag til ms@kstools-scandinavia.com
KS TOOLS SCANDINAVIA AS
HØRKÆR 32. 1. - 2730 HERLEV
+45 70 25 55 31
Skriv venligst i din jobansøgning, at du har fundet jobannoncen hos JobOpslaget.dk
